Prins Henrik kæmper for naturen

Prinsgemalen ledsages på rejsen af Gitte Seeberg, der er generalsekretær for WWF Danmark.
På turen vil der blandt andet være fokus på skovbevarelse. WWF’s projekt for at bevare den oprindelige skov på Madagaskar inkluderer blandt andet udvikling af ovne til madlavning, ovne der bruger mindre træ og trækul end almindelige ovne.
Prinsgemalen vil ligeledes aflægge besøg i Tsimanampetsotse nationalpark. Området er det eneste sted på Madagaskar, hvor de to arter ”the greater flamingo” og ”lesser flamingo” formerer sig.
Senere vil han besøge et skildpaddecenter, hvor illegalt fangede skildpadder indleveres med henblik på at få dem ud i naturen igen.
WWF Verdensnaturfonden er en uafhængig miljøorganisation, der blev grundlagt i 1961, og som prins Henrik tog initiativ til at stifte i Danmark i 1972.