Prins Joachim fik fanbrev af kendt TV 2-profil
Der var en nærmest løssluppen stemning i studiet hos TV 2 News for nylig, da snakken pludselig faldt på fanbreve.
I den forbindelse fortalte en af værterne, Vibeke Daell Bjerrum, at hun da godt ville indrømme, at hun for en del år siden sendte et fanbrev til sit store pop-idol.
Vild med prins Joachim
Også TV 2s politiske kommentator Søs Marie Serup måtte storgrinende erkende, at hun i tidernes morges sendte et fanbrev til et medlem af kongehuset.
Med værtsduoen Vibeke Daell Bjerrum og Søren Lippert som nærmeste publikum erkendte Søs Marie Serup, at hun var fan af prins Joachim og derfor sendte ham en sød hilsen i brevform.
Fan af popstjerne
Umiddelbart forinden havde Vibeke Daell Bjerrum, som primært styrer begivenhederne for TV 2 News’ Business Class, erkendt, at hun har sendt fanbrev til boyband-fænomenet Nick Carter fra gruppen Backstreet Boys.
Røde kinder
Hvad der stod skrevet i brevet til prins Joachim, nævnte Søs Marie Serup i øvrigt intet om.
Hun havde dog røde kinder, da hun omtalte fanbrevet til dronning Margrethes yngste søn.