6. jul. 2023
Af Majken Munk, Marianne Singer

Prins Joachim stopper som Forsvarsattaché: Det er hans opgave nu

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Hanne Juul
I august tager prins Joachim afsked med sin nuværende stilling som Forsvarsattaché i Paris. Nu står han over for en stor opgave, inden han forlader posten.

Det var prins Joachim selv, der er i efteråret 2022 kunne fortælle BILLED-BLADET, at han og familien ville tage afsked med Paris.

Familien har boet der siden 2019, hvor prins Joachim fik jobbet som Forsvarsattaché på den danske ambassade i den franske storby.

Men i marts blev det bekræftet, at prinsen forlader stillingen til fordel for én i Washington D.C. i USA.

Her tiltræder han i den nye stilling under Forsvarsministeriet som forsvarsindustriattaché på Danmarks Ambassade i den amerikanske hovedstad.

Han skal styrke det forsvarsindustrielle samarbejde med USA og Canada.

Prins Joachim stopper i sin nuværende stilling i udgang af august, da han tiltræder i sin nye stilling den 1. september.

Men i mellemtiden har han en stor opgave. Det meddeler Forsvarsministeriet til BILLED-BLADET.

Prinsen skal nemlig overdrage sine opgaver til sin efterfølger.

”Det er korrekt forstået, at prinsens tjeneste i Paris formelt ophører den 31. august, og at han tiltræder i Washington den 1. september. Den nye forsvarsattaché i Paris er udpeget pr. 1. juli, således at der kan ske en overdragelse af opgaver,” lyder det fra Forsvarsministeriet.

Prins Joachim og prinsesse Marie samt børnene grev Henrik og komtesse Athena står altså over for en sommer, der også byder på en flytning til USA.

Prinsens nye stilling er i første omgang aftalt til at strække sig over tre år med mulighed for forlængelse.

Læs mere om: