24. jun. 2021
Af Lene Skriver Bak
Prins Joachims rørende ord om sin nybagte student
Prins Joachim og prins Felix.
Foto: Hanne Juul
Prins Joachim kan fejre, at prins Felix er blevet student.
Prins Joachim er rejst hjem til Danmark fra Paris for at fejre, at prins Felix er blevet student.
Prins Felix fik onsdag studenterhuen på Gammel Hellerup Gymnasium og det har sat tankerne i gang hos hans far.
"Sikke tiden går...! Jeg kan stadig mærke hans hånd i min, da jeg fulgte ham i skolen den allerførste dag for 13 år siden. Nu er han student!" skriver prins Joachim på det danske kongehus' instagramprofil sammen med et billede af øjeblikket, hvor prins Felix får sin studenterhue på.
"Tillykke til ham og alle årets nybagte studenter. I fortjener alle sammen en god ferie," tilføjer prinsen.