Prins Nikolais kæreste: Sådan bliver min jul i år
Sidst i november meddelte kongehuset, at prins Joachim og prinsesse Marie sammen med deres børn i år tager på en længe planlagt udlandsrejse hen over julen.
Efterfølgende fortalte prinseparret, hvor glade de er for at også prins Nikolai, 23, og prins Felix, 20, rejser med.
Vil savne Nikolai
Prins Nikolais mangeårige kæreste Benedikte Thoustrup bliver dog hjemme i Danmark, fortæller hun til BILLED-BLADET.
- Jeg skal hjem og holde jul med min familie i Jylland. Juleaften fejres hos min mormor og morfar, som samler hele familien til en traditionel dansk julemiddag med and, flæskesteg, brun sovs med videre. Jeg glæder mig meget til at komme hjem til Jylland og bruge tid med familen. Jeg vil selvfølgelig savne Nikolai, men jeg glæder mig til at se ham, når han er tilbage i Danmark, forklarer hun.
Fejrer nytår sammen
Det tager da heller ikke lang tid efter jul, før parret ses igen.
Således bekræfter Benedikte overfor BILLED-BLADET, at hun skal fejre nytår med prins Nikolai.
Læs alt om de kongeliges jul i det nye nummer af BILLED-BLADET: