Prinsesse Alexandra deler dejlig nyhed om sin søn: Han elsker det!
Stoltheden lyser ud af prinsesse Alexandra, da hun under det store jule-interview med hende og grev Michael på Egeskov Slot, fortæller om sine børn, komtesse Ingrid, 21, og grev Richard, 25.
Begge børn stortrives i deres uddannelser.
Ind på drømmestudie
Mens komtesse Ingrid for tiden er på udveksling i Singapore i forbindelse med sit studie på Copenhagen Business School, hvor hun læser International Business and Politics, er grev Richard kommet ind på sin drømmeuddannelse.
- Richard er lykkelig i København. Han er kommet ind på det studie, som han ønskede på Copenhagen Business School, International Business and Politics. Så det er virkelig skønt. Og han elsker det virkelig meget, fortæller prinsesse Alexandra.
Mens det er sikkert, at Richard fejrer jul på Egeskov, er det stadig lidt usikkert med Ingrid.
- Jeg ved ikke, om hun når hjem, men det gør hun forhåbentlig. Hun elsker at være i Singapore og synes, at det er så fantastisk. Hun har haft en mega god tur derude. Så hun har ikke helt bestemt sig endnu, om hun rejser videre eller kommer hjem til jul. Jeg har det sådan, at ”du gør lige, som du har lyst til”. Så det finder vi ud af hen ad vejen. Eksamenerne finder sted i midten af december, og så er hun færdig. Semestret begynder ikke før en gang i februar, så hun har god tid til at bestemme sig.
Grev Richard blev sidste år færdig som industrikøbmand og boede, mens han læste, på Berleburg Slot i prinsesse Benediktes bolig Münze.
I efteråret sidste år flyttede han ind hos i sin søsters lejlighed i København.
Nyd hele det store jule-interview med greveparret på Egeskov Slot i det nye nummer af BILLED-BLADET: