Prinsesse Alexandra fylder 50 år
Alexandra Rosemarie Ingrid kom til verden på Rigshospitalet i København den 20. november 1970 som datter af Danmarks prinsesse Benedikte Danmark og prins Richard af Berleburg. Det vil sige, at prinsessen i dag kan fejre sin 50-års fødselsdag.
Prinsesse Alexandra privat
Prinsesse Alexandra blev i 1998 gift med Grev Jefferson-Friedrich, som hun har børnene Richard, 21, og Ingrid, 17, med. Prinsessen og greven offentliggjorde i 2017, at de havde ladet sig skille.
Prinsesse Alexandra kunne senere samme år afsløre, at hun havde fundet sammen med greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, hvis familie hun har kendt hele sit liv.
Parret blev gift ved et smukt bryllup den 18. maj 2019 på Egeskov Slot, hvor de bor til daglig.
Prinsesse Alexandra er ældste datter af prinsesse Benedikte og prins Richard. Hun har en ældre bror, prins Gustav, 51 , og en yngre søster, prinsesse Nathalie på 45.
BILLED-BLADET ønsker prinsesse Alexandra et stort tillykke med den runde dag.