Prinsesse Alexandra og grev Michael sætter ord på deres liv sammen: Svaret rammer lige i hjertekulen
I 2017 faldt prinsesse Alexandra og grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille for hinanden.
Siden har de startet et liv sammen, der nu har udmøntet sig i fem års ægteskab.
Parret har hjemme på Egeskov Slot, der i generationer har været en del af grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Billes familie.
For tiden er de aktuelle med en række bøger om stedet. I den anledning har de lavet et interview med Alt for Damerne.
Heri kommer parret ind på deres liv sammen.
Nærmere bestemt bliver de spurgt til, hvordan de vil beskrive deres hverdag og liv sammen, og deres svar rammet lige i hjertekulen.
- Vi har det vidunderligt. Det er en dans i tilværelsen, vi har, fortæller prinsesse Alexandra til magasinet.
- Det må man sige. Forleden blev vi spurgt, hvad der er det bedste i løbet af et år for os, og der svarede jeg, at hver dag er det bedste, følger grev Michael op.
Prinsesse Alexandra er aktuel med bogen ”En have for livet”, hvor hun med udgangspunkt i haverne ved Egeskov Slot, som hun har kunstnerisk ledelse over, kommer med sine bedste tips til en skøn have.
Men parret har for tiden også hjulpet til med en bogtrilogi om Egeskov Slot, hvor første bog ”Ulykkens år” udkommer den 21. maj.
Rammen for bogen er Egeskov Slot, men det, som sker, er fiktion. Det er Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl, der har skrevet dem.
Planen er også, at trilogien skal blive til en tv-serie, der blandt andet skal optages på slottet.