Prinsesse Benedikte afslører sit ønske for det nye år
Det var en veloplagt prinsesse Benedikte, der sent på eftermiddagen søndag 18. december overværede den traditionsrige julekoncert i Helligaandskirken for at høre Sankt Annæ Pigekor, som prinsessen er protektor for.
Her mødes alle 140 sangere med orkester og synger julen ind.
Begejstret publikum
Kirken var fyldt til bristepunktet med et begejstret publikum, der kvitterede for de smukke sange med højlydte klapsalver.
Koncerten startede meget stemningsfyldt med et smukt og velsyngende Luciaoptog.
Ved afslutningen blev der sunget et potpourri af julesange, og publikum klappede, piftede og hujede som tak for en vidunderlig koncert.
Fred og fordragelighed
Da prinsesse Benedikte forlod koncerten, gav hun sig tid til en kort kommentar til BILLED-BLADET.
Nu, hvor det gamle år er ved at rinde ud, hvad er så prinsessen største ønske for det nye år?
- Fred og fordragelighed, lød prinsesse Benediktes kontante svar.
Ny dirigent
Om koncerten fortalte Benedikte:
- Den var pragtfuld og morsom. Den bar præg af, at der er kommet en ny dirigent, så det var lidt anderledes, fortalte prinsessen, inden hun skyndte sig ind i den varme bil.
Den nye dirigent er Anne-Terese Sales