Prinsesse Benedikte om fætter-kusine-fest på Graasten Slot: Det har været meget nostalgisk
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Prinsesse Benedikte er æresformand for præsidiet bag Spejdernes Lejr og besøgte torsdag lejren, der er blevet til i et samarbejde mellem de fem danske spejderkorps.
Kæmpe oplevelse for prinsesse Benedikte
Lejrbesøget var en kæmpe oplevelse for prinsessen, der i denne tid nyder sommeren på Graasten Slot, hvor der tidligere i denne uge var familiekomsammen.
Benedikte, dronning Margrethe og dronning Anne-Marie stod bag en fætter-kusinefest med deltagelse af deres børn og svigerbørn.
Vellykket familiefest på Graasten Slot
Prinsesse Benedikte fortalte BILLED-BLADET om den store familiefest på Graasten, der var meget vellykket, og som du kan se billeder fra og læse alt om i denne uges BILLED-BLADET.
– Det har været meget nostalgisk, sagde prinsesse Benedikte blandt andet, og prinsessen kaldte også fætter-kusine-festen "en stor succes".