Prinsesse Benedikte sætter første ord på dronningens beslutning
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Ligesom resten af den danske kongelige familie har også prinsesse Benedikte gjort sig tanker omkring dronning Margrethes beslutning om at fratage prins Joachims børn deres prins- og prinsessetitler.
Fredag eftermiddag svarede hun således kort på spørgsmål om beslutningen, som lige nu skaber overskrifter rundt omkring i landet, da hun ankom til OK-Fondens plejehjem Hornbækhave i Hornbæk.
– Jeg synes, at selvfølgelig er det svært for dem i starten, det er helt klart, men min søster tager kloge beslutninger, også som dronning og tænker frem i fremtiden og ikke lige her og nu, og det synes jeg er det vigtigste, sagde prinsesse Benedikte til den fremmødte presse.
Se videoen med prinsesse Benedikte, der kommenterer dronningens beslutning øverst i artiklen.
Hyggeligt besøg
Nu venter der prinsesse Benedikte et hyggeligt besøg på plejehjemmet, som hun indvier i godt selskab med Lene Ullmann, chef for Hornbækhave, Michael Brostrøm, næstformand i OK-Fonden, Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune, Ulrik Ahrendt-Jensen, adm. direktør i OK-Fonden og Marlene Harpsøe, formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget i Helsingør Kommune.
Under besøget bliver prinsesse Benedikte vist rundt i Hornbækhave og besøger beboere samt lytte til musikalsk underholdning.