Prinsesse Benediktes barnebarn fylder rundt
Mange, der tænker tilbage på deres 20-års fødselsdag, vil nok huske en tid med en følelse af ubekymret uovervindelighed blandet med udsigten til at skulle tage nogle store valg i livet.
Det behøver ikke være anderledes, bare fordi man er af en kongelig æt.
Grev Richard, der er prinsesse Benediktes barnebarn, fylder i dfag - lørdag den 14. september - 20 år, og også han skal til at vælge, hvilken vej han vil gå i sit liv.
Den unge grev Richard blev i sommer student fra kostskolen Louisenlund i nærheden af Slesvig, og hans bopæl varierer for tiden, da han endnu er ved at finde ud af, hvordan fremtiden skal se ud.
Og det kan gå mange veje.
Grev Richard er en verdensborger
Han har boet i både London, Paris og Heidesheim i Tyskland med sine forældre; prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg og grev Jefferson-Friedrich Volker Benjamin Graf von Pfeil und Klein-Ellguth.
Skolegangen er foregået i Slesvig-Holsten, og det er igennem årene blevet til mange ture til Danmark og ferier hos den danske kongelige familie.
Her har han sammen med sin nu 16-årige søster, komtesse Ingrid, hygget sig med de danske kongelige børn, særligt den jævnaldrende prins Nikolai.
Se flere billeder og læs mere om grev Richard i BILLED-BLADET, der er på gaden nu.