Prinsesse Isabella kan få ny rolle: Afløser kronprins Christian på stor dag for hele kongefamilien
Kong Frederik og dronning Mary har et stramt program i de kommende måneder, og også deres børn har travlt.
Især kronprins Christian har meget at se til i 3.g på Ordrup Gymnasium, ligesom prinsesse Isabella har travlt med livet i 1.g på Øregård Gymnasium.
Mandag den 20. maj er hele kongefamilien med stor sandsynlighed i aktion i forbindelse med den landsdækkende kongelige løbefest Royal Run.
Kronprins Christian skal løbe i Jylland
Kong Frederik skal sætte Royal Run i gang i Fredericia, og han deltager selv i løbet i Aarhus, mens dronning Mary løber i Kalundborg, og så skal kronprins Christian for første gang solo repræsentere kongefamilien, når han løber Royal Run i Brønderslev i Jylland.
I København kommer kong Frederik til at løbe med sidst på dagen.
Men hvis dagsformen er til det, så skal også prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine løbe familiemile i København.
De seneste år har de været i god form og har løbet med i København, hvor der er startområde i Nyhavn og målområde ved Amalienborg slotsplads.
Prinsesse Isabella kan blive anfører i København
Tidligere år har Christian ført an, når han sammen med sine søskende Isabella, Josephine og Vincent løb familiemile, som ligger tidligt på Royal Run-dagen i København.
Det kan kronprins Christian ikke nå i år, fordi han er i Brønderslev og løbe, og dermed tegner alt til, at prinsesse Isabella får en ny Royal Run-rolle som anfører for det kongelige familiemile-hold bestående af hende selv og tvillingerne Josephine og Vincent.
Det bliver dagsformen den 20. maj, som vil afgøre, om Isabella og Josephine og Vincent deltager i familieløbet i Royal Run i København, hvor kongefamilien sandsynligvis som tidligere år samles sidst på dagen.
Kongefamilien vil sidst på dagen ved deres hjem i Frederik VIII’s Palæ nok stå og heppe på de sidste Royal Run-løbere på 10 km-distancen, hvilket efterhånden er blevet en fin tradition.