Prinsesse Isabella låner mors tøj til TV 2-fejring
Kronprinsesse Mary var i godt selskab, da hun ankom til Vilhelm Lauritzen Terminalen, der dannede rammen om TV 2-showet ”Mary 50 år – Vi fejrer Danmarks kronprinsesse”.
Mary var på aftenen sammen med kronprins Frederik og parrets fire børn Christian, Vincent, Josephine og Isabella.
Prinsesse Isabella og Mary vækker opsigt
Og netop prinsesse Isabella vakte næsten ligeså meget opsigt som aftenens hovedperson kronprinsesse Mary.
Kronprinsparrets 14-årige datter så elegant ud ligesom sin mor på den store aften.
I tøj fra Marys klædeskab
Isabella var i ifølge Ufonomore.com i jakkesæt fra Paul Smith, og hun bar desuden et Rebekka Notkin-halssmykke.
Både Paul Smith-sættet og halssmykket er noget, hun har lånt af eller overtaget fra kronprinsesse Mary.
Prinsesse Isabella fuldendte sit look til TV 2-fejringen med Jimmy Choo sandaler og Prada taske.