11. apr. 2025
Af Maria Hoang

Prinsesse Isabellas store dag: Her er kongehusets egne billeder

Dronning Mary, prinsesse Josephine, prinsesse Isabella og prins Vincent. 
Dronning Mary, prinsesse Josephine, prinsesse Isabella og prins Vincent.
Foto: Hanne Juul
Første etape af prinsesse Isabellas 18-års fødselsdagsfejring er veloverstået, og kongehuset deler nu deres egne billeder fra dagen.

Der var flag, sang, gaver, kage og taler, da prinsesse Isabella fredag blev fejret i Aarhus i anledning af sin nært forestående 18-års fødselsdag.

Kong Frederik, dronning Mary, prins Vincent og prinsesse Josephine var med til festlighederne på Aarhus Rådhus, som bød på parkour, dans og modeshow.

På Instagram har kongehuset nu delt en række pletskud fra den festlige fredag.

Hele 20 billeder har fundet vej til en flot fotokarrusel, som man kan swipe sig gennem, og hvor vi kommer helt tæt på kongefamilien på den store dag.

Vi ser blandt andet en storsmilende Isabella i folkemængden foran rådhuset, ligesom vi sidder på første række til underholdningen i rådhussalen.

Og som en flot finale ser vi dannebrogsflagene vaje foran Aarhus Rådhus.

Mere om: