Prinsesse Marie er landet i Danmark: Nu tager hun hul på julehyggen
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Prinsesse Marie, der til daglig bor og arbejder i Paris i Frankrig, har været i Danmark i en helt særlig anledning.
Fredag morgen deltog Marie som protektor for Folkekirkens Nødhjælp i lanceringen af Børnenes U-landskalender 2021.
Prinsesse Marie fortalte om kalender
Prinsessen sørgede sammen med blandt andre udviklingsminister Flemming Møller Mortensen for at fortælle børnene fra Heiberg Skolen på Østerbro i København om den særlige julekalender, der kan købes for 45 kr.
Overskuddet fra salget af julekalenderen går til støtteprojekter i Kenya, som Marie og ministeren fortalte børnene om.
Prinsessen var glad
Marie fortalte BILLED-BLADET, at hun var glad for at fortælle børnene om sine egne oplevelser på rejser med Folkekirkens Nødhjælp og at være en del af en god dansk juletradition med U-landskalenderen, og så fortalte hun også, at hun er begejstret for sit nye job på den danske ambassade i Paris, hvor hun skal være med til at styrke båndene mellem Danmark og Frankrig rent kulturelt.
Dejligt med julehygge
For Marie var det rigtig rart at være i København og tage hul på julehyggen med sit november-besøg, der i øvrigt bød på en spøjs smagsoplevelse.
I forbindelse med snakken om det afrikanske land Kenya fik alle tilbudt lidt knas.
Marie og alle andre blev budt på en helt speciel spise – græshoppe.