1. mar. 2020
Af af Trine Larsen

Prinsesse Marie fik sød sms fra prins Henrik

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/marie_henrik.jpg
Foto: Kaspar Wenstrup og Keld Navntoft
Prinsesse Marie var meget glad for at få en sms fra sin søn. Efter seks dage i Uganda savnede hun familien.

Prinsesse Marie vender hjem til Paris i Frankrig i morgen efter seks dages rejse til Uganda med Folkekirkens Nødhjælp.

Inden hun gjorde klar til at rejse hjem, talte prinsessen med BILLED-BLADET.

Savnede familien

Og prinsessen glæder sig MEGET til at gense sin familie, ikke mindst børnene prinsesse Athena, 8, og prins Henrik,10, som hun har savnet.

- Men jeg har faktisk lige fået en sød lille besked på sms fra min søn. Det gjorde mig så glad. Henrik skrev: Jeg håber, du har det godt, mor, fortæller prinsesse Marie og tilføjer;

- Så bliver man jo helt varm om hjertet og savner dem endnu mere.

Nervøs for Corona-virus

- Jeg har kun talt med dem to gange, så jeg glæder mig til at se dem... naturligvis! Men jeg også lidt bekymret over at vende hjem til meldingerne om Corona-virus i både Danmark og Frankrig. Jeg har hørt, at skoler i Frankrig er lukket, og så er det vel alvorligt, siger prinsessen alvorligt og spørgende, inden hun takker farvel for at komme hjem til børnene, prins Joachim og hunden Cerise.

Læs mere om: