Prinsesse Marie ramt lige i hjertet af gensyn med god ven
Prinsesse Marie første rigtige arbejdsdag på turen med Folkekirkens Nødhjælp til Cambodja har stået i gensynets tegn.
Prinsesse Marie var glad for gensyn
Prinsesse Marie genså blandt andet Mith Samlanh, en af Folkekirkens Nødhjælps lokale partnere, som gør en stor indsats for at støtte gadebørn og andre udsatte børn og unge.
Det var et besøg, som gjorde stærkt indtryk på prinsessen, da hun sidst var i Cambodja for 10 år siden.
Ramt i hjertet
Og igen i dag var prinsessen virkelig ramt i hjertet af at være tilbage i Mith Samlanh, hvor Marie gav Didi Somaya, som er daglig leder af det særlige sted Mith Samlanh, en ordentlig veninde-krammer.
Prinsesse Marie og Didi mødtes første gang for ti år siden, da prinsesse Marie som protektor for Folkekirkens Nødhjælp første gang var i Cambodias hovedstad Phnom Penh.