Prinsesse Marie var et hit på tv: Jeg er ikke perfekt
Seerne har her til aften på DR1 kunnet nyde prinsesse Marie i hovedrollen i den nye tv-dokumentar ”Prinsesse Maries kamp mod madspild”.
Marie er et hit
Prinsesse Marie er et hit i den nye miniserie med fokus på en af hendes mærkesager, og det er hendes familie så sandelig også.
Det er skønt at se, hvordan Marie med prins Joachim og parrets børn prins Henrik og prinsesse Athena nyder at være sammen om at købe ind, lave mad og nyde middagen hjemme i den lille families herskabslejlighed i den franske hovedstad Paris.
Prinsessen er ikke perfekt
Undertitlen på det første afsnit af to i dokumentarserien er ”Jeg er ikke perfekt, jeg smider også mad ud”, og i det hele taget tør prinsesse Marie at vise, at hun er en helt almindelig kvinde og mor med udfordringer som ligner mange andre danskeres.
Og en gang imellem begår hun fejl, som hun får at vide af sine børn.
Athena og Henrik skælder en smule ud, hvis Marie kommer til at smide god og brugbar mad ud ved en gejltagelse, når hverdagen er lidt for travl og overblikket glipper.
Athena og Henrik har lært noget
- Jeg er ikke perfekt. Jeg tror, at jeg er ret god til at undgå madspild, men selvfølgelig har vi alle sammen travlt, og vi kan ikke hele tiden være den perfekte mor, men så har børnene også lært noget, fordi de minder mig om det, og det elsker jeg , fordi det betyder, at de har forstået det på en god måde, siger en tilfreds prinsesse Marie
Netop dette er noget, som seerne helt sikkert har været begejstrede for, da de så premieren på dokumentaren om prinsesse Maries arbejde for at sætte fokus på madspild-problematikken.
Del to af dokumentaren vises i bedste sendetid på DR1 på tirsdag om præcis en uge.