28. mar. 2024
Af Christinna Braun, Marianne Singer

Prinsesse Nathalie fik hentydning af mor: Jeg må nok sige, at jeg var i chok

Prinsesse Benedikte og prinsesse Nathalie.
Prinsesse Benedikte og prinsesse Nathalie.
Foto: Mikael Rieck
Prinsesse Nathalie vidste intet om dronning Margrethes beslutning om at abdicere.

Det kom som et stort chok, da dronning Margrethe i sin nytårstale sidste år offentliggjorde, at hun den 14. januar ville abdicere.

Kun få helt tæt på dronning Margrethe var informeret om den store beslutning.

For dronning Margrethes niece prinsesse Nathalie kom nyheden som lige så stor en overraskelse som for resten af Danmark.

Det fortæller hun i et interview med BILLED-BLADET.

Prinsesse Nathalie, der er yngste datter af prinsesse Benedikte og prins Richard, havde nemlig ikke fået noget at vide på forhånd. Hun havde kun fået en lille ”hentydning” af sin mor.

- Min mor sagde bare til os: ”I skal se nytårstalen” og ”den er god” eller noget lignende. Det synes jeg ikke var mærkeligt, og jeg tænkte ikke videre over det. Og så kom denne meddelelse. Jeg må nok sige, at jeg var i chok. Men jeg kan virkelig godt forstå hende, fortæller prinsesse Nathalie om dronning Margrethes beslutning.

- Hun har sikkert gjort sig mange tanker om sin beslutning. Nu kan hun nyde at have givet ”sceptret” videre til kong Frederik og dronning Mary og nyde at se, hvor godt de kommer til at gøre det. Fordi jeg er hundrede procent sikker på, at de kommer til at gøre det rigtig godt. Det er nye tider, vi er i det 21. århundrede, og de kommer sikkert til at gøre det på mere moderne vis, fortæller prinsesse Nathalie til BILLED-BLADET.

Dronning Margrethes fætter grev Ingolf og hans hustru, grevinde Sussie, var blandt dem, der fik nyheden at vide før resten af Danmark.

Det har de tidligere fortalt til BILLED-BLADET.

Greveparret værdsætter, at de fik besked om dronning Margrethes abdikation kort før, hun annoncerede det på tv nytårsaften.

- Det var en meget stor overraskelse. Det kom bag på os alle. Jeg fik det at vide tre timer før, så vi ikke skulle se det i fjernsynet. Derfor var vi forberedte på det, forklarede grev Ingolf til BILLED-BLADET, og grevinde Sussie var enig:

- Ja, vi havde fået et chok, hvis vi skulle have fået det at vide fra tv. Jeg synes, at beslutningen var megasej og modig.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-27/greveparret-af-rosenborg02.jpg
Grevinde Sussie og grev Ingolf.
Foto: Alex Tran

Læs mere om: