15. apr. 2025
Af Majken Munk, Christinna Braun

Prinsessesøstrene kunne ikke sidde stille: Josephine og Isabella rockede med på Det Kongelige Teater

Prinsesse Josephine og prinsesse Isabella
Prinsesse Josephine og prinsesse Isabella
Foto: Hanne Juul
Det var umuligt for prinsesse Isabella og prinsesse Josephine at sidde stille, da en bestemt kunstner indtog scenen.

Det Kongelige Teater har strikket noget af et festligt program sammen som en fejring af prinsesse Isabella.

Programmet består af ballet, opera, teater og musikalske indslag.

Særligt under en optræden kunne de to prinsesse-søstre ikke sidde stille.

Prinsesse Isabella og prinsesse Josephine rockede nemlig med, da Medina indtog scenen.

Først spillede hun sit nyere hit ”Giv mig alt”, som er fra 2024.

Dernæst spillede hun sit – måske – største hit ”Kun for mig”, der har 17 år på bagen.

Det var hendes store hit, der hittede – om man vil – hos de to prinsesser.

Her måtte selv kronprins Christian også melde sig i koret, da han også blev nødt til at synge med.

Medina blev bakket op af et band, og måske kunne nogen genkende manden lige bag Medina.

Der er nemlig tale om Oliver McEwan, der er kapelmester i bandet Kærligheden, der spillede i seneste sæson af ”Vild med dans”.

Medina er ikke det eneste musikalske indslag i løbet af aftenen.

For bandet Scarlet Pleasure lukker fødselsdagsforestillingen af.

Mere om: