4. mar. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Pudsig episode ved ankomsten til gallamiddag: Frederik og Mary tog lidt ekstra fat i særlig dansk gæst

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Der var flere fine navne på gæstelisten til gallamiddag på præsidentpaladset i Helsinki. En af dem er en dansker med et prestigefyldt job i Finland.

Kong Frederik og dronning Mary tog sammen med Finlands præsident Alexander Stubb og hans fru Suzanne imod de mange gæster til gallamiddag i præsidentpaladset i Helsinki.

I den store sal på paladset stod kongeparret klar til at hilse på de mange gæster, og en af de danske gæster fik stor opmærksomhed.

Den finske præsident, som er sportsfan, skulle lige veksle et par ord med danske Jacob Friis, der for nylig er blevet ansat som træner for Finlands herrelandshold i fodbold.

Fodboldtræneren var til gallamiddag sammen med sin kone Merle.

Kong Frederik smilede bredt

Også ved kong Frederik måtte Jacob Friis stoppe op lidt længere end de fleste.

Kongeparret hilser på Jacob Friis
Kongeparret hilser på Jacob Friis
Foto: Hanne Juul

Det var tydeligt, at kong Frederik kender Jacob Friis ganske godt.

Jacob Friis er da også en rutineret træner, der tidligere har stået i spidsen for hæderkronede klubber som AaB og Viborg.

Kongeparret hilser på Jacob Friis
Kongeparret hilser på Jacob Friis
Foto: Hanne Juul

Friis virkede faktisk en smule overrasket over den store opmærksomhed han fik fra både præsidentparret og kongeparret.

Jacob Friis og Merle Fischer Friis
Jacob Friis og Merle Fischer Friis
Foto: Hanne Juul

Mere om: