27. sep. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Rørende årsag: Derfor gifter prinsesse Theodora og Matthew Kumar sig i Grækenland

Matthew Kumar og prinsesse Theodora 
Matthew Kumar og prinsesse Theodora
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Theodora bor langt fra Grækenland, men har alligevel besluttet, at det er der, hun skal giftes.

Prinsesse Theodora og Matthew Kumar har været forlovede siden 2018, og til hverdag bor og lever de i Los Angeles i USA.

Det er dog et helt andet sted, at parret lørdag skal giftes. Brylluppet finder nemlig sted i Grækenland. Det er her, hendes familie har sine rødder, men faktisk har prinsesse Theodora, der er datter af dronning Anne-Marie og kong Konstantin, aldrig selv boet der.

Hun er vokset op i England, og hendes forældre flyttede første tilbage til Grækenland, efter hun var blevet voksen.

Ikke desto mindre har hun en stærk tilknytning til landet, og derfor har hun og hendes forlovede også valgt, at fejringen af deres kærlighed skal finde sted i Grækenland.

”Parrets ønske om at holde deres bryllup i Athen afspejler deres kærlighed til Grækenland, de stærke bånd, de har til landet, og deres ønske om at dele græsk kultur, gæstfrihed og identitet med deres gæster”, skriver det græske kongehus på sin hjemmeside om beslutningen.

Alle disse kongelige deltog i prinsesse Theodora og hendes Matthews generalprøve

Læs mere om: