Rørende juleaften 1945: Margrethe gav dronning Ingrid en helt speciel gave
Dronning Margrethe har været kreativ og elsket at tegne og male siden barndomsårene.
Da dronningen var fem år gammel, lavede hun en helt speciel julegave til sin mor.
Det fremgår af den digitale julekalender, som kongehuset har budt på hele december.
Margrethe lavede gave til sin mor
Bag lågen den 23. december er en herlig fortælling om Nissemor og Nissefar på rejse.
De to nisser, der er hovedpersoner i den royale julekalender, endte i går i kongehusets arkiver, hvor de studerede en særlig bog med tegninger.
Bogen er tegnet og lavet af den femårige prinsesse Margrethe i 1945, og bogen blev givet som en julegave til prinsessens mor, den daværende kronprinsesse Ingrid.
Margrethe ønsker en glædelig jul
”Glædelig jul til mor fra Daisy” står der på den første side i bogen, som man se nærmere på ved at klikke på nedenstående opslag fra den royale Instagram-profil.
Bagerst i prinsesse Margrethes bog kan man se en tegning af et lille juletræ, som femårige Margrethe har tegnet så fint.