8. dec. 2024
Af Louise Rømer

Så privat oplever vi hende sjældent: Dronning Mary taler om sin mor

Dronning Mary besøger kommende konfirmander i Grundtvigs Kirke.
I en ny video fortæller dronning Mary, at hun bruger julen til at mindes sin mor.

Dronning Mary mistede sin mor, Henrietta Donaldson, den 20. november 1997. Hun blev kun 55 år gammel og gik bort efter en hjerteoperation.

Og netop Henrietta taler dronning Mary om i en ny video, som kongehuset har offentliggjort i anledning af anden søndag i advent.

"Fællesskab om julens salmer er en tradition, som binder mange sammen i december måned. Både ved gudstjenester eller julesammenkomster og når der danses rundt om juletræet den 24. december. Men også de kommende konfirmander i Grundtvigs Kirke i Bispebjerg samles i denne tid om julens salmer. Derfor besøgte Hendes Majestæt Dronningen deres konfirmationsforberedelse til en snak om julens traditioner og glædelige budskab", lyder det fra det danske kongehus.

I den forbindelse spurgte de unge mennesker dronning Mary ind til hendes juletraditioner, og især ét af spørgsmålene gik tæt på. Dronningen svarede på, hvad hun forbinder mest med julen, og en del af svaret lød således:

- ... og også huske dem, der ikke er med os længere. Det er også en vigtig ting for mig i julen, fordi jeg mistede min mor, da jeg var yngre. Så det er altid en del af julen for mig, lyder det ærligt fra Mary.

https://imgix.billedbladet.dk/mary1972_22.jpg
Mary sammen med sin mor, Henrietta Donaldson, i 1972.
Foto: Kongehuset

Læs mere om: