Sådan bliver dronning Margrethes fødselsdag dækket på TV
Dronning Margrethe fylder 75 år i dag, og det går selvfølgelig ikke ubemærket hen på de store TV-kanaler.
Besøg BILLED-BLADET PLAY – vores kongelige video-univers
På DR1 er dagen startet med en genudsendelse af "Året i kongehuset 2013" allerede klokken 5:15, og ”Året i kongehuset 2014” sendes kl. 6:15 efterfulgt af ”Dronningen og kunsten” kl. 7:15.
Kl. 8:30 når dagen så et af sine store højdepunkter med ”Dronningen 75 år: Morgenvækning”, hvor Tine Gøtzsche og Mark Stokholm er værter.
Fødselsdagen bliver dækket nøje
Denne dækning fortsætter dagen igennem med transmission fra karetturen igennem København, fest på Københavns Rådhus og festmiddagen på Fredensborg Slot.
På TV 2 starter dagen kl. 10:20 med ”Tillykke Margrethe – danskerne fejrer dronningen”, hvor Natasja Crone og Morten Ankerdal er værter.
Også her bliver dagen fulgt nøje fra morgenvækningen til middagen på Fredensborg Slot om aftenen, og naturligvis har begge TV-kanaler en række aktuelle eksperter i studiet undervejs.
BILLED-BLADETs egen chefredaktør Annemette Krakau kan ses hele dagen på TV 2, hvor hun er med i studiet.