Læs også
Se billederne: Det står der på prins Felix' studenterhue
Det var en glad prins Felix, der onsdag eftermiddag kunne få sat studenterhuen på hovedet af prins Joachim, efter Felix havde fået et flot 12-tal ved sin sidste eksamen i dansk.
Ud over prins Joachim var også prinsens mor, grevinde Alexandra og storebror prins Nikolai med til at lykønske Felix på Gammel Hellerup Gymnasium.
Senere er den flotte præstation også blevet markeret af kongehuset, der på sin officielle Instagram-profil skriver således:
"Det var en stor glæde for Hans Højhed Prins Felix, da Prinsen for kort tid siden fik sin studenterhue efter at have afsluttet den sidste eksamen på Gammel Hellerup Gymnasium. Til stede for at lykønske den nybagte student var Prinsens forældre, Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og Hendes Excellence Alexandra, grevinde af Frederiksborg, samt studentens storebror, Hans Højhed Prins Nikolai."