Særlig trend går igen blandt de kongelige til tiltrædelsesbesøg i Tyskland
Dronning Mary og kong Frederik er mandag i Berlin, hvor de er på tiltrædelsesbesøg i Tyskland. Kongeparret er ikke den eneste kongelige fra norden, der deltager.
Den norske kronprinsesse Mette-Marit ankom tidligere i dag sammen med sin mand prins Haakon, og Sveriges kronprinsesse Victoria ankom sammen med sin ægtefælle prins Daniel.
Og hos kvinderne var der tydeligt en trend, der gik igen.
I håret bar de nemlig alle tre et hårbånd.
Ved ankomsten var dronning Mary iført et stilfuldt lyseblåt og beige sæt, og i håret bar hun et lyseblåt tørklæde.
Kronprinsesse Mette-Marit havde et gråmeleret sæt på og et havde et beige hårbånd.
Kronprinsesse Victorias look var gennemført bordeaux rødt fra top til tå, og i håret havde hun bånd i samme farve.
Dronning Mary har flere gange på det seneste båret et hårbånd ved officielle lejligheder. Da kongeparret i forrige uge deltog ved fejringen af Holstebros 750-års jubilæum, var hun således også iført et hårbånd.
Også under statsbesøget fra Island, som fandt sted 8.-9. oktober, havde dronningen iført sig et stilfuldt hårbånd.