Sætter lejren på den anden ende: Kronprinsesse Mary vækker vild opsigt
Kronprinsesse Mary er sammen med minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen samt en dansk delegation på arbejdsbesøg i Bangladesh, som huser et stigende antal flygtninge.
Kronprinsesse Mary i Cox’ Bazar
I den sydligste del af Bangladesh ligger Cox's Bazar-distriktet, og her findes verdens største flygtningebebyggelse med over 700.000 Rohingya-flygtninge fra Myanmar.
Flygtningene har søgt tilflugt i mere end 30 lejre, og kronprinsesse Mary, der er protektor for Dansk Flygtningehjælp DRC, har sammen med minister Flemming Møller Mortensen i dag besøgt flygtningebebyggelsen for at høre om DRC’s arbejde i området.
Mary og ministeren vækker opsigt
Kronprinsesse Mary mødte en masse lokale børn og familier i en af flygtningelejrene eller flygtningebebyggelserne i Cox’s Bazar i det sydlige Bangladesh.
Alle var ellevilde med det royale besøg, der blev afviklet i bagende hede, og Mary og minister Flemming Møller Mortensen vakte med en gåtur rundt i en del af lejren opsigt på den bedste måde.
Kronprinsessen var indenfor i et par af de små skure og hytter, som Rohingya-flygtningefamilierne fra Myanmar bor i.
Her fik Mary og ministeren mulighed for at tale med de lokale og høre om deres udfordringer.