Sammen i Fredensborg: Dronning Margrethe dybt rørt på speciel aften med søstrene
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Dronning Margrethe gav med velvalgte ord udtryk for, at hun var var glad og dybt rørt over den store opmærksomhed, da der var modtagelse af Fredensborg bys fakkeltog i Indre Slotsgaard på Fredensborg Slot her til aften.
Dronning Margrethe talte til borgerne
Fredensborg by afholdt endelig efter et par års corona-pause igen fakkeltog i forbindelse med dronningens residensforlæggelse til Fredensborg Slot, og dronningen var naturligvis utroligt tilfreds med, at hun igen i anledning af sin residenforlæggelse kunne nyde faklernes skær i Indre Slotsgård.
Og så var det naturligvis helt specielt, at dronningen på den fine aften var omgivet af sine søstre dronning Anne-Marie og prinsesse Benedikte.
– Jeg har som De godt ved glædet mig hele vinteren til at være tilbage på Fredensborg, sagde dronningen blandt andet i sin tale og kom også ind på, at det var en stor glæde for Majestæten, at prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie var med til at opleve den store aften.
– Det gør dagen lidt ekstra speciel. lød det fra dronningen, som derefter talte om, at det er vigtigt, at vi tager godt imod flygtninge i en svær og ufredelig tid i vores del af verden.
-Tak for denne modtagelse. Jeg er virkelig dybt rørt over det, lød det afslutningsvis fra dronningen, inden hun ønskede rigtig godt forår til alle.
Tre års pause
Senest dronningen på denne måde blev budt velkommen til Fredensborg Slot i anledning af foråret var tilbage i 2019.
Derfor var det ekstra tiltrængt for såvel dronningen som de glade borgere at mødes igen på denne måde.