SE BILLEDERNE: Da regentparret inviterede til hofbal i 1998
I december 1998 var der fornemt hofbal på Christiansborg Slot, hvor dronning Margrethe havde inviteret godt 400 gæster fra kultur-, kunstner- og idrætslivet til en dejlig aften med middag og lanciers.
Blandt de mange gæster var Ghita Nørby, Søren Østergaard, Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen.
SE BILLEDERNE: Dronning Margrethe holder aftenselskab tirsdag - så festligt var det sidst
Kendte og kongelige gæster strålede i flotte rober, og der kom for alvor sus i skørterne, da der skulle danses lanciers. Her dansede Thomas Helmig med grevinde Alexandra, der dengang var prinsesse, og prins Joachim dansede med Renée Toft Simonsen, mens dronning Margrethe var i kvadrille med Joen Bille og Søren Pilmark.
Se billeder fra den festlige aften i galleriet nedenfor - og husk, at du i BILLED-BLADET på torsdag kan læse alt om det storslåede bal, dronning Margrethe afholder tirsdag aften.