29. jun. 2022
Af Sofie Nymand
Se billederne: Dronning Margrethe ankommer til Zirkus Nemo
Foto: René Schütze
Det er langt fra første gang, at dronningen besøger ’Zirkusteltet’ i Aarhus.
Onsdag aften ankom dronning Margrethe til Tangkrogen, hvor Søren Østergaard bød velkommen til en forrygende aften i Zirkus Nemo.
Dronning Margrethe er en trofast gæst, når Søren Østergaard slår sit cirkustelt op i Aarhus.
Manden bag ’Smadremanden’ synes nemlig at være en af majestætens yndlingskomikere, og han har flere gange optrådt for hende, blandt andet ved dronningens 40-års jubilæum.
Dronningens aften i Aarhus bød på et muntert gensyn med Fløjtemanden, Målermanden, Bager-Jørgen og ikke mindst Smadremanden, som alle er nogle af Østergaard helt vanvittige karakterer.
Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
Udover Sørens Østergaards særegne persongalleri, medvirker der altid artister i verdensklasse, ligesom Tommy Kenter er årets gæstestjerne.
Foto: René Schütze