Se billederne fra Berleburg: Så meget ligner prinsesse Nathalies søn sin onkel prins Gustav
Prinsesse Benediktes yngste datter, prinsesse Nathalie, bor med sine to børn, Konstantin og Louisa, på Berleburg Slot i byen Bad Berleburg i Tyskland.
De to børn har prinsesse Nathalie med Alexander Johannsmann, som hun blev skilt fra sidste år.
Nathalie og børnene bor i slottets vestfløj, mens prinsessens bror, prins Gustav, bor med hustruen prinsesse Carina og deres lille søn, prins Gustav Albrecht, på selve slottet.
Forleden var prinsesse Nathalie med sin mor, prinsesse Benedikte, sin søn Konstantin og hans ven Marc til skyttefest i Berleburg, og her overværede de bl.a. det store optog og var med til at danse den berømte selskabsdans polonæse.
Se billederne fra skyttefesten i galleriet herunder.
Prinsesse Benedikte til skyttefest med Nathalie og Konstantin
På de helt nye billeder fra skyttefesten kan man se, hvor meget prinsesse Nathalies søn er kommet til at ligne sin onkel, prins Gustav.
Herunder ses et helt nyt billede af Konstantin og et ældre billede af prins Gustav.
Og det samme herunder.
Prinsesse Nathalies datter, Louisa, fyldte otte år i januar.
Mandag den 24. juli er det dog en anden slags fest end skyttefest, for her fylder Konstantin 13 år. Måske er onkel prins Gustav og tante prinsesse Carina også med til at fejre nevøen på slottet – hvis de er kommet hjem til Tyskland.
Den 26. maj blev de forældre for første gang, og lille prins Gustav Albrecht kom til verden ved hjælp af en rugemor i USA.