Læs også
Dronning Mary er ikke med i Polen: Kong Frederik kom med kæk kommentar
Det har været en begivenhedsrig dag for kong Frederik, som onsdag den 31. januar indledte et officielt erhvervsfremstød i Polen.
Dagen sluttes af med en såkaldt Grand Dinner på Kongeslottet i den polske hovedstad Warszawa.
Her er kong Frederik æresgæst sammen med den polske præsident Andrzej Duda.
Gæsterne er inviteret til kl. 19, og blandt de særligt indbudte er flere danske politikere.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, klima- energi og forsyningsminister Lars Aagaard og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen deltager i middagen.
Det er kong Frederiks første udlandsbesøg som regent.
Se billederne af alle gæsterne til middagen på Kongeslottet i galleriet øverst i artiklen.