Se billederne: Kong Frederik deltog i Niels Due Jensens begravelse
Grundfos’ mangeårige koncernchef Niels Due Jensen døde den 12. september i en alder af 81, og tirsdag var venner, familie og bekendte samlet i Bjerringbro Kirke for at sige et sidste farvel.
Niels Due Jensen var en stor person i dansk erhvervsliv, og tirsdag klokken 14 blev han begravet.
Massevis strømmede til kirken, herunder også kong Frederik, der kendte den nu afdøde erhvervsmand. Også Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard, var blandt de fremmødte.
For eksempel var Niels Due Jensen og hans hustru, Minna, med til prins Vincents og prinsesse Josephines barnedåb i 2011, ligesom de året forinden var med til en gallaforestilling i anledning af dronning Margrethes 70-års fødselsdag.
Den afdøde Grundfoss-leder kendte også prinsesse Benedikte og hendes afdøde mand, prins Richard, som har besøgt ham og hustruen på deres gods, Ormstrup Gods.
Se kong Frederik til begravelsen i galleriet herunder: