26. aug. 2024
Af Louise Rømer

Se billederne: Kong Frederik og dronning Mary gav kram til fødselaren

Helle og Otto Reedtz-Thott samt dronning Mary og kong Frederik
Kongeparret hilste hjerteligt på Helle Reedtz-Thott og hendes familie, da ankom til rund fødselsdag i weekenden.

Det er ikke mange, der er dus med kong Frederik eller dronning Mary. Og nok endnu færre er på krammere med Danmarks kongepar.

Men baronparret Reedtz-Thott fra Gavnø Slot er meget tætte med Mary og Frederik, så selvfølgelig blev der uddelt varme kram, da de ankom til Helle Reedtz-Thotts 50-års fødselsdagsfejring lørdag aften.

I slotspladsen blev det tydeligt, at her er tale om et venskab, der strækker sig over lang tid.

Helle har i mange år været nær veninde med dronning Mary, og det var det ved baron Otto Reedtz-Thotts bryllup med Helle i 2002, at Frederik for første gang havde Mary ved sin side til et arrangement i Danmark, hvor pressen også var til stede.

Brudgommen og den daværende kronprins havde på det tidspunkt været venner i mange år.

Mary blev sidenhen gudmor ved Helle og Ottos søn Holgers dåb, mens baronessen stod fadder ved prins Vincents dåb.

Læs mere om: