SE BILLEDERNE: Kronprins Frederik 50 år - fra dreng til mand
Søndag den 26. maj 1968 blev der født en lille dreng i Danmark. Det var ikke hvilken som helst dreng, for det var tronfølgeren prinsesse Margrethe, der fødte sit første barn på 4,1 kg og 53 cm lang.
Hermed var Danmarks fremtidige konge født.
Han fik navnet Frederik André Henrik Christian, og ifølge den stolte far prins Henrik, lignende den lille prins sin far.
Lørdag den 26. maj 2018 fylder Danmarks fremtidige konge 50 år, og han har bestemt skabt sig et fantastisk liv med masser af minder, han kan se tilbage på med glæde.
Kronprins Frederik under uddannelse
Kronprins Frederik blev sammen med lillebror prins Joachim undervist hjemme på Amalienborg de første to år af deres skoletid.
Fra 3. klasse startede de begge på Krebs’ Skole, og efterfølgende har kronprinsen både været på kostskole i Frankrig og gået på Øregaard Gymnasium, hvor han blev student i 1986.
I 1995 blev han Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, og hans militære uddannelse startede i 1986, da han blev rekrut ved Den Kongelige Livgarde.
Giftede sig med sit livs kærlighed
Han giftede sig den 14. maj 2004 med sit livs kærlighed Mary Elizabeth Donaldson i Københavns Domkirke.
Bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot, og ved brylluppet blev H.K.H. Mary Elizabeth af Danmark.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har sammen fået fire dejlige børn:
H.K.H. prins Christian, født 15. oktober 2005, H.K.H. prinsesse Isabella, født 21. april 2007 og tvillingerne H.K.H. prins Vincent og H.K.H. prinsesse Josephine født 8. januar 2011.
I galleriet herover kan du se billeder af kronprins Frederik fra helt lille til voksen mand.
GALLERI: Kronprins Frederiks liv i billeder (Foto: ALLER MEDIA, AOP og Steen Evald)
Glæd dig til næste uges BILLED-BLADET, der har alt om fødselsdagsfejringen: Talerne, gæsterne, kjolerne, de kærlige øjeblikke og meget mere.