Læs også
Vildt spændende afslutning på sommerferien: Mary og Frederik og børnene glæder sig til noget helt særligt
Mange musikglade danskere er i disse dage taget i bøgeskoven i Skanderborg for at opleve årets Smukfest, og blandt de mange festivalgængere er der også en kongelig.
Kronprins Frederik er nemlig onsdag ankommet til Smukfest, og på nye billeder kan man se ham nyde en øl i godt selskab, mens musikken spiller.
På bøgescenen spillede bandet Hugorm, der har Simon Kvamm som forsanger, og som kronprins Frederik er stor fan af.
Tilbage i 2018 optrådte Simon Kvamm sammen med Nephew også på Bøgescenen, og dengang fik han selskab af netop kronprins Frederik, der kom på scenen for at afgøre, hvilken side af publikumshavet som sang bedst med på en specifik sang.