11. sep. 2022
Af Pia Meisner

Se billederne: Kronprinsesse Mary bar smukt diadem købt på auktion

Kronprinsesse Mary havde valgt et pragtfuldt brillantdiadem til festen på Det Kongelige Teater i anledning af dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum.

I kronprinsesse Marys opsatte mørke lokker funklede et pragtfuldt brillantdiadem, da hun ankom til festforestillingen på Det Kongelige Teater i anledning af dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum.

Diademet købte kronprinsesse Mary på Bruun Rasmussens Auktioner i 2012.

Hun bar samme diadem – og i øvrigt også samme kjole – til fejringen af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag i 2018.

Det smukke diadem kan også tages af hårbøjlen og i stedet bæres som halskæde. Akkurat som kronprinsesse Mary bar det, da vi første gang så hende med det særlige smykke.

Det var til festforestillingen i anledning af dronning Margrethes 75-års fødselsdag i Aarhus i 2015.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-61024w.jpg
Foto: Martin Høien

De lange øreringe hører til diademet, og var således det perfekte match til det pragtfulde hårsmykke.

Se billederne af kronprinsesse Marys funklende diadem i galleriet over artiklen.

Læs mere om: