10. jun. 2015
Af Preben Petersen
SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Mary til syv kongelige bryllupper
Kronprinsesse Mary skal snart til sit ottende kongelige bryllup, når prins Carl Philip gifter sig med Sofia. Se kronprinsesse Marys forrygende looks ved de syv første kongelige bryllupper.
Kronprinsesse Mary er altid i fokus for danskerne, når der er et stort, kongeligt bryllup, hvor hun er med som gæst.
Ikke mindst hendes look bliver studeret nøje hjemme foran skærmene og i BILLED-BLADETs reportager.
I sin tid som kronprinsesse har Mary været med til syv kongelige bryllupper, og hver gang har hun været fantastisk elegant og har nøje tilpasset sit look til begivenheden.
Nogle af bryllupperne har krævet fuld galla med diadem og ordener, mens andre har været mere private bryllupper.
I billedgalleriet kan du se tre billeder fra hvert af de kongelige bryllupper, som kronprinsesse Mary har deltaget i som gæst.
Bryllupperne er i kronologisk rækkefølge:
- Prins Joachim og prinsesse Marie - 2008
- Kronprinsesse Victoria og prins Daniel - 2010
- Prins NIkolaos og Tatiana Blatnik - 2010
- Fyrst Albert og Charlene - 2011
- Prinsesse Nathalie og Alexander Johannsmann - 2011
- Arvestorhertug Guillaume og Stephanie - 2012
- Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill - 2013
SE OGSÅ: Kronprinsesse Marys flotte kjoler på udstilling