Se billedet: Dronning Margrethe overraskede og dukkede op til teaterpremiere
Fredag aften strømmede de kendte til premieren på forestillingen "Indenfor murene", der kan opleves på Gamle Scene på Det Kongelige Teater i indre København.
Men også dronning Margrethe ville overvære teateropsætningen, hvor Bodil Jørgensen, Jens Albinus, Lars Brygmann og Stine Stengade medvirker.
– "Indenfor murene" er fortællingen om, hvad det vil sige at høre til og være tvunget til at gøre op med alt det, der binder ens verden sammen, lyder beskrivelsen af stykket.
Ifølge Kulturtid trådte dronning Margrethe ind i kongelogen, hvorfra hun kunne se en af dansk teaters helt store klassikere i en nyopsætning på Gamle Scene
Fotoet har de fået lov at dele af Klaus Bondam, der også var i det kongelige. Han beskriver, at hele salen rejste sig op og brød ud i spontan klapsalve, da hun trådte ind i logen.
Dronning Margrethe, der står over for en travl weekend med gudstjeneste i Aarhus for at markere tronskiftet, nød uden tvivl en aften i byen efter nogle hektiske uger siden hendes chokerende nytårstale den 31. december.
Du kan se dronning Margrethe i teatret her.