Se billedet: Prins Joachim har fået nyt og smart look
Prins Joachim og prinsesse Marie suger det sidste af Paris til sig, inden de i løbet af sommeren flytter til Washington D.C. med børnene grev Henrik og komtesse Athena.
Onsdag aften brugte prinseparret på tribunen til French Open, hvor de overværede kvartfinalen mellem danske Holger Rune og norske Casper Ruud.
Desværre måtte Holger Rune – trods kongelige opbakning – se sig slået af den norske modstander.
Fra tribunen fremviste prins Joachim sit helt nye look. Nemlig et par smarte, mørke briller, som han ikke plejer at gå med.
Prins Joachim og prinsesse Marie har sammen med børnene Henrik og Athena boet i Paris siden 2019. Her har prins Joachim været forsvarsattaché på den danske ambassade, mens prinsesse Marie har arbejdet som særlig kulturrepræsentant samme sted.
Men nu venter altså et nyt eventyr i USA.
Kongehuset skrev således om prins Joachim og familiens flytning:
”Hans Kongelige Højhed Prins Joachim tiltræder den 1. september 2023 en ny stilling under Forsvarsministeriet som forsvarsindustriattaché på Danmarks Ambassade i Washington D.C., hvor Prinsen som Danmarks repræsentant i de kommende år skal være med til at styrke det forsvarsindustrielle samarbejde med USA og Canada.
For fire år siden flyttede Prins Joachim og Prinsesse Marie sammen med parrets to børn til Frankrig. Anledningen var, at Prins Joachim indledte Frankrigs højst rangerende militære uddannelsesforløb som supplement til Prinsens mangeårige engagement i Forsvaret. Efter endt uddannelse blev både Prinsen og Prinsessen tilknyttet Danmarks Ambassade i Paris som henholdsvis forsvarsattaché og Særlig Kulturrepræsentant.
Prins Joachim og familien flytter til Washington D.C. i løbet af sommeren 2023.”