Se de nye billeder: Kronprinsesse Mary dukkede uventet op
Kronprinsesse Mary dukkede lørdag op ved Dansk Varmblods Hingstekåring, der er et af Danmarks mest kendte og populære begivenheder blandt hestefans.
Her hyggede hun sig det meste af dagen i VIP-loungen sammen med blandt andre prinsesse Benedikte, der er protektor for Dansk Varmblod, prinsesse Nathalie og tidligere holdleder for seniorlandsholdet i dressur Helle Krasnik Trolle.
Kæmpe show
Undervejs nød kronprinsesse Mary, der selv er entusiastisk dressur-rytter, blandt andet den 5-stjernede internationale Grand Prix kür i Jyske Bank Boxen.
Her red Cathrine Dufour, gift med Rasmine Laudrup, sig på flot vis til en sikker første-plads.
Om aftenen overværede kronprinsesse Mary endvidere det store ECCO Gallashow, der begyndte med et rørende indslag med fokus på krigen i Ukraine.
Sangerinden Christine Prip, der er ansat ved Dansk Varmblod, sang på smukkeste vis den kendte sang for fred "Kringsatt av Fiender" med de ukrainske flags farver på en storskærm i baggrunden.
Se billederne i galleriet øverst i artiklen.