Se de søde billeder: Så meget ligner lille prins Gustav Albrecht sin far som barn
Det var til stor lykke i familien, da prins Gustavs og prinsesse Carinas første barn, prins Gustav Albrecht, kom til verden den 26. maj 2023, ved hjælp af en rugemor i USA.
Præcis tre måneder senere, lørdag den 27. august, fik den lille prins officielt sit navn, da han blev døbt i kapellet på Berleburg Slot.
I sin fulde længde er hans navn nu prins Gustav Albrecht zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg.
Til stede ved dåbshandlingen var fra den kongelige familie ud over prins Christian også kronprinsparret og dåbsbarnets farmor, prinsesse Benedikte.
Dåbsdagen blev foreviget på en række officielle portrætter af dåbsfamilien sammen med deres gæster, og kongehuset har siden delt de flotte pletskud.
På ét af billederne ses farmor prinsesse Benedikte med et strålende smil, mens hun aer dåbsbarnet i vuggen på kinden.
Det er også tydeligt på billederne, at dagens hovedperson, lille prins Gustav Albrecht, har mere til fælles med sin far end et enslydende navn.
På samme måde som prins Gustav havde som barn, har sønnike nemlig også store, lyse øjne og dejligt runde kinder, ligesom også den lyse hårpragt minder meget om hinanden.
Nedenfor kan du se billeder af prins Gustav som barn og selv opdage den slående lighed mellem de to prinser.