Se dem alle her: Dronning Margrethes hjemmelavede gaver til børnebørnene
Der er intet som en hjemmelavet gave, hvor der rigtig er tænkt på modtageren.
Dronning Margrethe har gennem årene forkælet venner og familie med flotte hjemmelavede gaver, og også hendes otte børnebørn er blevet beriget.
Hvert et barnebarn har fået en speciallavet broderet julekalender fra farmor.
Alle kalenderne er personlige og forskellige. Kun motiverne på 1. december og 24. december går igen på alle kalenderne.
– Jeg har, siden jeg begyndte at få børnebørn, gjort som så mange andre bedstemødre og syet julekalendere. Og det var nemt nok, da der var en, der var to, der var tre, men så kom der nogle flere, og så kom der tvillinger. Men jeg fandt på en form for julekalender, som jeg selv synes er ganske god. Og som mine børnebørn synes om, og som deres mødre forhåbentlig også synes er til at have med at gøre. Så det blev et julehjerte, og for hvert hjerte, for hver dag, er der et motiv, og så er der mulighed for at sy barnebarnets navn ovenover. Det har jeg nu fået syet til alle mine børnebørn, og jeg gætter på, at kurven er fuld. Så vil jeg gerne give muligheden videre til andre, som måske også kunne have glæde af den julekalender, fortalte dronning Margrethe om de fine kalendere, da hun deltog i 90-års jubilæumsfest for Haandarbejdets Fremme i Greve 2018.
Dronning Margrethe har børnebørnene grev Nikolai, grev Felix, kronprins Christian, prinsesse Isabella, grev Henrik, prins Vincent, prinsesse Josephine og komtesse Athena.
Se dronning Margrethes flotte broderede julekalendere til børnebørnene i galleriet herunder.
Dronning Margrethes broderier til børnebørnene
Dronning Margrethe har også broderet kreative tasker til sine veninder og familiemedlemmer. De kan ses i galleriet herunder.
Venner og familie med broderede tasker, dronning Margrethe har lavet
Se dronning Margrethes andre flotte broderede kreationer i galleriet herunder.