Se dem her: Dronning Margrethes hjemmelavede gaver til dronning Mary
Der er intet som en hjemmelavet gave, og dronning Margrethe må siges at være ”dronningen” af at forkæle sine venner og familiemedlemmer med fine kreationer.
Gennem årene har dronning Margrethe forkælet sine kære med bl.a. smukke broderi-kreationer, og svigerdatteren dronning Mary har modtaget flere af den slags hjemmelavede gaver.
Ligesom mange af dronning Margrethes veninder, hofdamer og familiemedlemmer har dronning Mary modtaget en taske, hvis fine mønster er broderet af dronning Margrethe.
Her har dronning Margrethe broderet et stort ”M” for Mary.
Dronning Mary fik tasken i julegave i 2019, ligesom prinsesse Marie også fik en personlig, broderet taske samme år.
Derudover har dronning Mary også fået et meget personligt sminkebord, som er fra omkring 2006. Dette fine sminkebord har ligeledes et ”M” broderet, omkranset af fine broderede blomster i blålige toner.
"Til Mary fra svigermor", står der på sedlen i skuffen.
Både dronning Marys taske og sminkebord var med på udstillingen ”Dronningens broderier” på Koldinghus i 2021, hvor dronning Margrethes flotte broderi-kreationer blev udstillet.
I galleriet kan de mange smukke tasker, dronning Margrethe har broderet til veninder og hofdamer ses.
Venner og familie med broderede tasker, dronning Margrethe har lavet
I galleriet herunder kan mange af de fine kreationer, der kunne ses på udstillingen i 2021, ses.