Se det her: Uventet og sjovt svar fra dronning Margrethe under pressemøde
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Dronning Margrethe blev under det store pressemøde om repremieren af H. C. Andersen-balletten "Snedronningen" i Tivoli tirsdag spurgt, om et tilstedeværende tysk medie måtte stille majestæten et spørgsmål på tysk.
Til det svarede dronningen friskt, at hun forstår tysk, men ikke kunne love at kunne svare på sproget.
Alligevel kastede hun sig modigt ud i spontant svar og kommenterede det undervejs med en sjov bemærkning.
Se den herlige video med dronningen, der taler tysk i toppen af artiklen
Første arbejdsdag
Pressemødet fandt sted på dronningens første arbejdsdag på H.C. Andersen balletten, hvor der både blev mulighed for at dronningen kunne nærstudere kostumerne og se danserne i aktion.
Det er ottende gang, at dronningen har sagt ja til at udfolde sine kreative evner i en balletforestilling i Tivoli.
Det sker i samarbejde med musikeren Oh Land (Nanna Øland Fabricius) og den prisbelønnede koreograf Yuri Possokhov.
Der vil i den nye forestilling være en række ændringer i forhold til sidst den spillede i 2019 - det gælder scenografi, musik og en helt ny danser, som skal indtage rollen som Snedronningen.
Snedronningen kan ses fra den 1. december i Koncertsalen i Tivoli.