Se dronning gå i land fra Dannebrog
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Dronning Margrethe sluttede i dag tirsdag sæsonen med kongeskibet Dannebrog. Det blev markeret i Københavns havn, hvor skibet med dronningen ombord ankrede op ved Bøje 1.
Herfra gik dronningen fra Dannebrog ned i den kongelige chalup.
Majestæten sejlede først et par gange rundt om skibet, mens batteriet Sixtus affyrede 27 skud til ære for dronningen. Da sallutteringen var forbi sejlede dronningen en sidste gang forbi skibet og her udbragte besætningen ‘et leve’ for dronningen.
Gardehusarregimentet bød velkommen
Herefter krydsede majestæten i chaluppen havnen for at stige op ved Nordre Toldbod.
Her ventede bl.a en kommando fra Gardehusarregimentets hesteskadron for at byde dronningen velkommen i land.
Efter at have inspiceret og hilst, vinkede majesten til de mange fremmødte og steg ind i en ventende kronebil.
Se dronningens ankomst med chalup til Nordre Toldbod i videoen øverst i artiklen.