21. dec. 2022
Af Christinna Braun

Se dronning Margrethes fine gave: Lavede den personligt til prins Christian

Prins Christian og dronning Margrethe. 
Prins Christian og dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe designede det personligt til prins Christian.

Dronning Margrethe er en kreativ sjæl, og hun holder af at nørkle med flere former for håndarbejde.

Broderi er en hyggelig syssel, og dronning Margrethe har i mange årtier designet smykke broderimønstre.

I 2007 designede dronning Margrethe et særligt julemønster til prins Christian, og nu deler kongehuset opskriften som en del af deres julekalender.

Dronningen designede det fine hjerte sammen med 23 andre julemotiver til den julekalender, hun har lavet til prins Christian.

De syv andre børnebørn har også fået deres helt egen julekalender – altid med nye designs, skriver kongehuset, så kalenderen passer til det enkelte barn.

Det fine broderimønster er frit tilgængeligt på Kongehusets hjemmeside frem til jul.

Du kan også se dronning Margrethe selv brodere mønsteret i linket herunder.

Kongehuset skriver således om det fine hjerte og julekalenderen:

"Som en del af dagens låge i Kongehusets julekalender, "Jul bag slottets vinduer", er broderimønsteret til Dronningens julehjertedesign tilgængeligt her fra Kongehusets hjemmeside frem til jul

H.M. Dronningen designede broderimønsteret i 2007 til H.K.H. Prins Christians pakkekalender. Sammen med 23 andre, små julemotiver broderede Dronningen lommer til en kalender, hvor forældrene kunne komme pakker i, så ventetiden op til jul kunne føles lidt kortere for den lille Prins.

I takt med at flere børnebørn kom til broderede Majestæten også en pakkekalender til dem – men altid med nye designs, så kalenderen passede til det enkelte barn.

I forbindelse med Haandarbejdets Fremmes 90-års jubilæum i 2018 blev Dronningens julekalendermønster udgivet, så alle lige siden har haft mulighed for at brodere efter Majestætens design."

Læs mere om: