Se eller gense ankomsten: Prinsesse Benediktes store fødselsdagsmiddag med vennerne
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Prinsesse Benedikte deltager i aften i fødselsdagsmiddag på Sølyst i Klampenborg, og fra klokken 18.20 sender vi direkte fra gæsternes ankomst til den festlige begivenhed, der afvikles i anledning af prinsesse Benediktes 80-års fødselsdag.
Prinsesse Benedikte fylder 80 år den 29. april, men den runde fødselsdag fejres over flere dage.
Først med fødselsdagsmiddagen i aften, og så er der åbning af udstilling på Koldinghus med prinsessens gallakjoler den 24. april samt privat fejring på selve dagen samt endelig en 80-års fødselsdagsreception på Rosenborg Slot den 2. maj.
Prinsessen ankommer med stil til Sølyst
Det er Dressurens Venner og en række af Prinsesse Benediktes ridesportsprotektioner, der er gået sammen om at markere Hendes Kongelige Højheds 80-års fødselsdag med en middag på Sølyst fredag aften, og gæsterne ankommer altså fra ca. klokken 18.20, og så kan man se frem til at nyde prinsesse Benediktes ankomst ca. klokken 19.00.
Gennem en stor del af sit liv har Prinsesse Benedikte været optaget af ridesport og heste, og siden 1992 har Prinsessen været protektor for Dansk Ride Forbund.
Derudover er Prinsessen protektor for Dansk Varmblod, Hestens Værn og World Breeding Federation for Sport Horses.
Se eller gense vores udsendelse fra ankomsten i videoen øverst i artiklen.